Baby på vej

Når man er gravid, kan ventetiden virke uendelig lang, særligt den sidste tid. Dog er det ofte i den sidste tid, at mange kommende forældre anskaffer sig de nødvendige ting til babyen. Venter du barn for første gang, er det sikkert temmelig nervepirrende at forberede sig selv og hjemmet til en baby. For at få lidt ro i maven, kan du med fordel læse med her.

Babybøger

Allerede når man overvejer at blive gravid eller er tidligt i graviditeten, er der mange, som anskaffer sig diverse babybøger som guides. Det er også en god måde at forberede sig til livet som forældre på. Der findes bøger forskelligt efter, hvor langt i graviditeten man er. Der er for eksempel bøger, der drejer sig om dét at være gravid, om selve fødslen og derefter om livet som forældre.
Hvis man ikke ønsker at læse sig gennem tonsvis af bøger, kan man med fordel forhøre sig hos nærmeste familie. Din graviditet og fødsel kan meget vel minde om din mors eller søsters, så der kan man med fordel hente gode råd. Det er dog farligt at sammenligne for meget, da alle graviditetsforløb er individuelle. Oplever man noget uventet, bør man kontakte sin læge.

Babytøj

Har andre i familien eller vennekredsen haft baby for nyligt, kan man arve deres babytøj. Børn vokser hurtigt, særligt den første tid, mens de er babyer. Mange førstegangsforældre laver den fejl at købe alt for meget nyt babytøj, som babyen kun får brugt en enkelt gang eller slet ikke – for inden man ser sig om, er de vokset ud af det. I stedet for at købe mange forskellige sæt, bør man investere i få sæt af god kvalitet, for eksempel babytøj fra Engel tøj. Har man planer om fremtidige børn, bliver man også gladere for at gemme få kvalitetsdragter fremfor mange knap så gode. Hvis ikke man ønsker flere børn, kan man give tøjet videre til familie, venner eller genbrug.

Soveværelse til børneværelse

Når to bliver til tre, er der en del udstyr man skal have styr på. Man kan eventuelt vente med et børneværelse til barnet er ældre. I den første tid sover babyen i mange tilfælde hos forældrene i sengen, og efterfølgende i en babyseng i nærheden af forældrenes seng.
Allerede når babyen sover i sengen hos jer, kan det være en god idé at investere i pude, dyne og sengetøj til børn, så man ikke hele tiden skal sørge for, at ens egen dyne dækker babyen.

Der er mange ting, som man skal have styr på, før en lille ny melder sin ankomst. Man kan med fordel sætte i gang med at læse et utal af bøger for at forberede sig. Det kan ofte give ro i maven at læse sig til, hvad der er normalt i en graviditet – særligt når man aldrig har prøvet det før. Derudover er det også en god idé at forhøre sig hos familie og venner, både i forhold til gode råd samt tøj og udstyr til babyen. Føler man sig stadig usikker på enten graviditet, fødsel eller det nye liv som forældre, bør man tale med jordemoder eller læge, for igen at føle sig tryg og sikker.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: