Gør dit hjem personligt med hækling

Når du arbejder med garn, er det kun fantasien, der sætter grænser. Du tænker måske umiddelbart, at man bruger garn til at strikke strømper, huer og striktrøjer – men garn kan faktisk også rigtig meget andet. Du kan for eksempel hækle fine pyntegenstande, bløde tøjdyr eller mønstrede karklude og præge dit hjem med personlige elementer, du helt selv har kreeret. Du kan endda strikke unikt julepynt, som er med til at skabe ekstra hygge.

Karklude og grydelapper

Når du hækler karklude eller grydelapper, er det vigtigste, at du bruger garn af 100 % bomuld. Udover det er der ingen regler – du kan nemlig hækle din nye karklud, præcis som du vil have den. Der findes så mange forskellige farver garn og mønstre, så du kan hækle karklude i uendelighed. For eksempel kan du hækle i prik-, rombe-, vaffel- eller ribmønster.

Hvis du gerne vil lave en ekstra lækker detalje, kan du hækle eller sy en lille strop i karkludens ene hjørne. Som en bonus skåner du miljøet ved at hækle din karklud, fordi de klassiske karklude forurener og indeholder mikroplast.

Du kan hækle dine egne grydelapper og sætte et personligt præg på din madlavning. Når det kommer til at hækle grydelapper, kan du også variere mønster og farver i uendelighed. Det er vigtigt at hækle med dobbelt tråd, der gør grydelapperne dejligt tykke, så du ikke brænder fingrene på de varme gryder og fade.

Julepynt

Der er mange muligheder for at hækle eller strikke din helt egen hyggelige julepynt. Du kan for eksempel strikke et rødt julehjerte, som du fylder med vat, så det har god volumen og kommer til sin ret, når det hænger på det pyntede juletræ. Hjertet får det rigtige, vamsede udtryk, hvis du strikker med 100 % uld. Børnene er i højsædet i julen, og de skal da have en sød nissehue – selvfølgelig strikket med 100 % merinould, så den er dejlig blød. Bagefter laver du en pompon af hvidt garn og syr den i toppen.

Hvis du foretrækker at hækle, kan du lave fine, stående juletræer. De skal hækles i bomuldsgarn med en teknik, der bliver kaldt ”krokodilleskæl”. Du kan hækle juletræer i forskellige størrelser med garn i forskellige nuancer og kvaliteter, så du til sidst har en hel juletræsskov. Få mere inspiration og se det kæmpe udvalg af garn i mange forskellige farver og kvaliteter online.

God fornøjelse med at strikke og hækle personlighed ind i din indretning!

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: