Overvejelser ved køb af printer

Din nuværende printer spiller måske på sidste vers, eller også er det din første printer, du skal ud og købe. Hvad skal man tage højde for, og hvilken én er bedst?
Nedenstående punkter hjælper dig med at finde den helt rigtige printer til dig og dit behov, så du er bedre forberedt, når du står i butikken og skal vælge en ny printer.

Kend de forskellige printertyper inden et køb

Laserprinter
Vil du have en printer, der er billig i drift, når det kommer til udskrift af sort/hvid, skal du vælge en laserprinter. Den er billig, hvis du skal printe mange tekstdokumenter ud og er ligeledes hurtig ved udprint, til forskel for en inkjetprinter (se nedenfor).
Tip: På tonerland.dk finder du printerpatroner og lasertoner i et bredt udvalg. Du finder blandt andet Brother lasertoner, der er væsentlig billigere, end hvad du kan finde dem til i de fysiske butikker.

Multifunktionsprinter
Med en multifunktionsprinter får du det hele i én ”pakke”. Den kan både scanne, kopiere og printe og kan ligeledes fås som både laser- og inkjetprinter. De kan findes til en fin pris, og derfor bør du gøre op med dig selv, om du en gang i mellem vil komme til at få brug for en scanner og/eller kopimaskine – for så er en multifunktionsprinter et oplagt valg.

Inkjetprinter
Som nævnt ovenfor kan en inkjetprinter være en smule langsommere i udprint af tekstdokumenter i forhold til en laserprinter, men derimod har en inkjetprinter til fordel at være hurtigere og mere effektiv ved grafik, billeder og blandet indhold som udprint. Her er priserne også billigere frem for print ved en laserprinter, og så fylder en inkjetprinter heller ikke nær så meget.

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *