Skal I giftes? Husk testamentet

Fordi I bliver gift, er det ikke ensbetydende med, at I automatisk arver alt efter den anden. Hvis i vil sikre hinanden bedst muligt, skal I oprette et testamente. Hvis I undlader det, vil det være arveloven, der bestemmer fordelingen af arven. Det kan også være, at I ønsker at udarbejde en ægtepagt, der angiver, hvad I hver især ejer. Begge dele kan I læse om i det nedenstående.

Uskiftet bo

De fleste tror, at et ægteskab automatisk er lig med de bedst mulige arvemæssige betingelser. Det er det ikke nødvendigvis. Hvis I ikke har skrevet et testamente og en af jer dør, skal en fjerdedel af den formue, I har tilfældes, nemlig gå til jeres børn – det er den såkaldte tvangsarv. Den skal overdrages til børnene med det samme, hvis ikke den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i det, man kalder uskiftet bo. Uskiftet bo betyder, at boet ikke gøres op med det samme, og derved giver den efterlevende mulighed for, eksempelvis at blive i huset og for økonomisk at leve videre nogenlunde som før ægtefællens død. Det vil sige, at den efterlevende ægtefælle får råderetten over den afdødes formue. Hvis det drejer sig om fælles børn, er det den efterlevende ægtefælle, der bestemmer om boet skal forblive uskiftet og hvor længe.

Særbørn og ukendte børn

Ved særbørn er det dog ikke ægtefællens beslutning. Hvis myndige særbørn ikke giver deres tilladelse til, at den efterlevende kan sidde i uskiftet bo er det ikke muligt. Er børnene ikke myndige er det deres værge og statsamtet, der skal give tilladelse. Drejer det sig om voksne særbørn er det derfor en god ide at indhente forhåndsgodkendelser og skrive et testamente, der angiver jeres ønske. Har en af jer ukendte børn, vil de arve på lige fod med andre børn. Ønsker du ikke det, kan du begrænse størrelsen på deres arv i et testamente.

Ægtepagt

Der er også tilfælde, hvor et ægtepar ønsker at få udfærdiget en ægtepagt, som beskriver, hvad de hver især ejer. Det kan for eksempel være, hvis de kommer ind i ægteskabet med formuer, der er meget forskellige i størrelse. En ægtepagt sikrer på den måde, at du kan være sikker på, at de værdier du bringer ind i ægteskabet også er dine, hvis ægteskabet ender i en skilsmisse. Ægtepagten er ligeledes god at oprette, hvis den ene ægtefælle har en stor gæld, når ægteskabet indgås. Har I ikke en ægtepagt, kan den gældsfrie ægtefælle risikere at skulle betale af på gælden med det halve af sin formue, når den forgældede ægtefælle dør. Det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser og måske betyde, at den efterlevende ikke kan blive i det fælles hjem. Det samme gælder ved skilsmisse. Har I ikke en ægtepagt og den ene af jer har gæld, vil den anden automatisk overtage halvdelen af gælden. Med en ægtepagt er det sikret, at den gældsfrie ikke kommer til at bøde for sin ægtefælles gæld. Læs mere om priser på Ægtepagt her.

Hvordan og hvornår oprettes en ægtepagt?

For at oprette en ægtepagt, skal I begge være enige om, at I ønsker en sådanne. Det er derfor tilrådeligt at blive enige om det, inden I bliver gift og at få den udarbejdet i forbindelse med ægteskabet. I hvert fald er det en god ide at få oprettet ægtepagten, mens jeres forhold er velfungerende. Det er ikke altid let at blive enige om betingelserne for en ægtepagt, hvis man er uvenner og på vej ind i en skilsmisse. Ægtepagten skal udarbejdes på skrift og skal derefter tinglyses. Ellers har den ingen retsvirkning. Det er tilrådeligt at få en advokat til at hjælpe med at udfærdige ægtepagten.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *