4 gode grunde til at vælge brugte kontormøbler

Mangler du kontormøbler til din virksomhed eller et hjemmekontor? Så bør du overveje mulighederne ved køb af brugte møbler, da det har mange fordele. Mange tænker måske, at brugte møbler er slidte, men dette behøver langt fra at være tilfældet. Du kan nemlig få mange fine, brugte kontormøbler af høj kvalitet, hvor du næsten ikke kan se, at de er brugte, og hvor de stadig har mange års levetid i sig. Flere og flere virksomheder har i dag fået øje på de fordele, der følger med et brugt møbel. Læs med her og bliver klogere på grundene til at vælge brugte møbler frem for nye til din virksomhed.

  1. Billigere end nye møbler

Nye møbler til din virksomheds kontor er ofte en meget dyr udgift, men hvis du vælger at købe brugte møbler, er der penge at spare. Penge som du derfor vil kunne bruge på noget andet i din virksomhed eller til endnu mere kontorudstyr. Det er ingen hemmelighed, at det er dyrt at opstarte en virksomhed, især hvis du også skal indkøbe kontormøbler til dine medarbejdere. Brugte kontormøbler kan derfor være en god løsning til dig, som har en nyopstartet virksomhed, men som ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.

  1. Godt for miljøet

Hvis du køber brugte kontormøbler frem for nye til din virksomhed, gør du rent faktisk en stor forskel for miljøet. Vi mennesker bruger flere ressourcer, end jorden kan nå at genskabe på et enkelt år. Danmark er en af de mest forbrugende nationer i verden, men du kan være med til at gøre en forskel, hvis du køber brugte møbler til din virksomhed. Desuden kan genbrug være et vigtigt signal at sende for din virksomhed, som viser sig som værende en bæredygtig virksomhed. Det efterlader altså en rigtig god samvittighed over for miljøet, hvis du køber brugte møbler frem for nogle splinternye og ressourcekrævende.

  1. Tilføjer noget unikt

Det helt særlige ved brugte møbler er, at de fortæller en historie og tilføjer noget unikt til din arbejdsplads. Dette får du ikke med splinternye kontormøbler. Det skaber et hyggeligt og anderledes udseende, fordi det netop står i kontrast til det normale kontormiljø. Måske det også kan være med til at gøre, at dine medarbejdere føler sig mere ”hjemme” grundet de hyggelige omgivelser? Desuden er brugte møbler en oplagt mulighed for dig, som har et hjemmekontor og ønsker at gøre det endnu mere personligt. Her skal dine kontormøbler heller ikke passe end i et sterilt kontor-look blandt end masse andre kollegaer.

  1. Et stort udvalg

Der findes et væld af kontormøbler i forskellige designs og modeller, men har du tænkt på, at hvis du går efter brugte møbler, har du et endnu større udvalg? Her kan du nemlig finde modeller for de sidste mange års møbelkollektioner, som for længst er udgået hos møbelproducenten. Hvis du ønsker at købe brugte møbler til din virksomhed, er det en god idé at vælge et firma, som opkøber brugte kontormøbler fra andre virksomheder. De har nemlig et bredt udvalg og samtidig kan du ofte få det samme møbel, eksempelvis en kontorstol, i flere antal. Hvis du køber dine brugte møbler hos et firma, kan du desuden være sikker på, at kontormøblerne er rengjorte og grundigt tjekket for fejl og mangler og dermed er funktionsdygtige. Visse firmaer tilbyder endda totalløsninger, hvor de kan indrette din virksomheds lokaler fra top til tå grundet deres store udvalg af brugte kontormøbler.

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *