Guide til havens mange sommerblomster
Det er ikke alle som har lige grønne fingre. Derfor kan det ofte være uoverskueligt at skulle tage sig af en have, og ikke mindst blomsterne der gemmer sig. Så nøjes du med en kedelig, grøn græsplæne og den klassiske ligusterhæk. Men det behøver faktisk ikke være svært at passe en have fyldt med blomster og der findes et Stort udvalg af sommerblomster på markedet, som du kan kaste dig over. Her giver vi dig en guide til, hvilke blomster der er lettest at plante og passe på i haven – og tips og tricks til hvordan du gør.
Indholdsfortegnelse
Klassikeren: den smukke, farverige spanske marguerit
Dette er en smuk, hårdfør blomst, som findes i et væld af skønne farver. Faktisk mere end 30 forskellige farver på de store, smukke blomster. Denne blomst skal du plante, så den står i fuld sol, og så skal du blot vande den, så den ikke tørrer ud – noget som sommerens regn ofte nok skal gøre. Derfor behøver du ofte kun at vande den grundigt et par gange lige efter, at du har plantet den. Den smukke blomst fungerer rigtigt godt i bed, men pryder også godt i krukker rundt om huset eller på altan eller terrasse.
Den moderne: den smukke, vilde kæmpeverbena
Denne blomst passer perfekt til dig, der gerne vil have et mere ‘vildt’ udtryk i haven, hvor det hele er lidt mere tilfældigt. Samtidig er det en høj og let plante, med lange, stærke og smidige stængler som kan klare det meste vejr. Den blomstrer uafbrudt fra august til oktober, og tiltrækker et væld af smukke sommerfugle og insekter som spreder liv til din have og krukker. Blomsten er smuk og lilla og rigtig velduftende til haven.
Den fyldige: den smukke, bombastiske Hortensia
Hortensia har en stor, smuk, blomsterpragt i en stor mængde forskellige farver. Den fungerer som busk, men kan også stå smukt i krukker rundt omkring huset. Den kræver en god, fugtig jord, og har du den som busk, så skal du blot beskære den – og eventuelt kan du dække dens jord til med gran over vinteren, så den får færre frostskader.
De spiselige planter
Et godt udgangspunkt kan også være smukke planter, som kan spises. Dette kan for eksempel være purløgsplanten, som passer sig selv over sommeren, samtidig med at den pryder med smukke, lilla blomster. En anden smuk urt er ramsløg, som trives i al slags jord, uden du behøver at gøre et stort stykke arbejde. Salvie, timian, rosmarin og merian er også smukke, velsmagende og hårdføre urter, som du nemt kan have i haven.
Hvad skal du have af udstyr?
Vælger du at kaste dig ud i et projekt omkring havearbejde, så kræver det lidt udstyr. Her anbefaler i et godt sæt havehandsker og en blød knæpude, så du passer godt på kroppen, mens du arbejder. En god havesaks, eller beskærer, er også alfa omega, og har du en urtehave, så overvej at købe en minisaks, så du nænsomt klipper urter til aftensmaden.