5 træningsmaskiner til hjemmet

Vil du gerne i form, men har du ikke den tid, det kræver for at komme i fitnesscenteret, kan du med fordel begynde at træne derhjemme i stedet for. På den måde kan du træne, når det passer dig, og du er ikke afhængig af hele turen ned til fitnesscenteret, at betale et abonnement hver måned eller at skulle indordne dig under nogle korte åbningstider, der ikke passer til dit skema.

Her giver vi dig fem gode bud på træningsmaskiner, du kan købe til hjemmet, og som alle kan hjælpe dig med at komme i bedre form.

træningsmaskiner

Crosstrainer

Først og fremmest er der crosstraineren, der er en af de absolut mest givende træningsmaskiner. Her får du gang i hele kroppen, og den sætter godt gang i forbrændingen. Den fylder lidt mere end eksempelvis stepmaskinen, men hvis du har en stor stue eller evt. et ekstra rum, du ikke bruger til andet, er et ikke noget problem at finde plads til den.

Crosstraineren kan koste alt fra 2.000 kroner til 15.000 kroner og opefter. Det kommer helt an på, hvilken model du gerne vil have. Dog bør du ikke at betale mere end et par tusinde kroner for en, der bare skal bruges af dig selv derhjemme.

Løbebånd

En af de meget populære måder at træne på herhjemme er løb. Løbetræningen har virkelig vundet indpas i mange danske hjem, og ligesom med crosstraineren er det også en træningsmetode, der giver dig hele pakken. Du får pulsen op, styrker især dine muskler i benene og kommer i forrygende god form.

Dog kan det være irriterende at skulle løbe i regn, slud og sne udendørs. Derfor kan det være en fordel at få et løbebånd i privaten. På den måde er du altid i tørvejr, når du vil træne.

Romaskine

Romaskinen er også en af de maskiner, der ikke fylder så meget. I længden er den et par meter, men i bredden fylder den næsten intet. Romaskinen er en god træningsmaskine til at styrke både arme, ryg og skuldre samt din kondition.

Så hvis du er på jagt efter god træningsmaskine, der især kan hjælpe den øvre kropsdel, er romaskinen et virkeligt godt bud. Du finder også romaskiner i dit træningscenter, men der er ofte ikke mere end en enkelt eller to, og de er tit optaget, fordi maskinen er så populær. Så hvis du vil være sikker på altid at kunne få en plads, bør du vælge den hjem til privaten.

Motionscykel

Elsker du at cykle, når det er godt vejr, og savner du det i løbet af de kolde vintermåneder, kan du med fordel også vælge en motionscykel. Du kan eventuelt også vælge en spinningscykel, hvis du vil have en træningscykel af en lidt højere kvalitet. Dog skal du være forberedt på at skulle betale lidt mere for en spinningscykel, hvis du vælger den frem for den klassiske motionscykel.

Man kan dog få meget ud af en simpel motionscykel, så hvis du ikke har brug for alt muligt ekstra, men bare en cykel du kan træne på, kan du sagtens klare dig med motionscyklen.

Stepmaskine

Sidst, men ikke mindst, er der også en maskine til dig, der ikke har så meget plads at gøre godt med. Det kan være, at du bor i lejlighed eller kun har et værelse til rådighed, og derfor ikke har plads til et løbebånd eller en crosstrainer, men stadig gerne vil have muligheden for at træne derhjemme.

I så fald anbefaler vi stepmaskinen. Denne kan fås for helt ned til få hundrede kroner, alt afhængig hvilken model du gerne vil have. Den er god til at få pulsen op, og den er utrolig nem at have med at gøre.

træningsmaskiner

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *