Guide: Børn og sorg

Når mennesker vi holder af, går bort, så er det ikke ligefrem generationsskiftet, som er det første, der rammer os. I stedet rammer sorgen, men det gælder ikke kun for voksne, da børn også kan blive ramt af sorg.

Tegn på at dit barn er ramt af sorg

Ulykkelig
En af de almindelige signaler er, at barnet er ulykkeligt. Det vil sige, at barnet græder og giver udtryk for en form for afmagt. Det er dog ofte en reaktion, der først kommer nogle uger efter tabet, og derfor er det vigtigt, at man som forældre holder øje med de andre signaler.

Søvn
Søvnen er en vigtig del af hverdagen og humøret. Hvis der sker ændringer i søvnen, såsom at barnet vågner flere gange om natten eller har svære ved at falde i søvn end normalt, så kan det skyldes uro i kroppen og sorg.  

Ondt i maven og kvalme
Det er ikke kun den psykiske reaktion, der kan være en faktor, da barnet også kan påvirkes fysisk ved at få ondt i maven eller kvalme. Det forekommer oftest om morgenen eller om aftenen.

Ændret adfærd
Dette er en meget vigtig faktor, og den er forskellig fra barn til barn, men hvis barnet pludselig enten er mere udadvendt eller indadvendt end normalt, så bør man som forældre lige være opmærksom.

Gode råd

Det er vigtigt, at du anerkender dit barns sorg. Barnet skal have plads og lov til at sørge. Det er derfor vigtigt, at man som forældre giver plads til barnets sorg og hjælper med at lette byrden. Foruden dette så bør man ikke presse barnet til at snakke om det, men i stedet give barnet tid og ro, samt lade barnet komme til en for nærvær. Så du bør bare lade barnet lege, læse eller kigge ud i luften, og med tiden vil barnet komme til dig for at tale eller græde ud.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *