Tingbogen for begyndere

Tingbogen er et fantastisk hjælpemiddel til at få rigtig mange informationer om en bestemt bolig, hvis du er på udkig efter den. Du kan se rigtig mange forskellige oplysninger, som alle sammen kan hjælpe dig i jagten på en ny bolig. Du skal blot vide, hvordan man bruger den og hvilke muligheder der er for at bruge NemID kontra konsekvenserne ved ikke at bruge dem.

Hvad kan jeg få ud af Tingbogen?

Du kan se alle de ting, som er blevet tinglyst. En tinglysning betyder, at du indberetter et personligt forhold til en offentlig retsinstans. Du skal for eksempel tinglyse pantebreve, realkreditlån, ægtepagter og sidst men ikke mindst – skøder. Du kan derfor se ret mange informationer omkring en bolig bare ved at søge på den her. Det er blevet gjort væsentligt nemmere ved, at tinglysningen blev gjort digital i 2009 og at det blev gratis for offentligheden at slå op i 2013. Du kan se, hvem der ejer huset, om der er gæld i det, købsprisen på det, servitutter og den seneste ejendomsvurdering af den. Det er uvurderlig information i boligjagten og kan være med til at give dig et rigtigt godt grundlag at handle ud fra.

At bruge NemID eller ikke at bruge NemID

Der er både fordele og ulemper ved at logge ind med NemID, når du skal hente informationer om en ejendom og en tinglysning. Hvis du vælger at logge ind, vil du få oplyst mere, men det er til gengæld også muligt for boligejeren at se, hvem der har været inde at søge på boligen med NemID. Derfor kan det være et alternativ kun at søge uden at være logget ind, så du stadig befinder dig under radaren. De oplysninger, som du går glip af ved ikke at være logget ind er få, men vigtige, så det er en balancegang, hvor man skal gøre op med sig selv, hvad man helst vil. Du går blandt andet glip af købsprisen, vilkår for pantebreve og teksten på eventuelle servitutter, der kunne være for ejendommen.

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: