Gode tips til dig med altan – undgå disse fejl i altankassen

Er du en heldig ejer af et styks altan, er det bare om at udnytte mulighederne, der er, når det kommer til blomsterflor, krydderurtedyrkning og pynt af altankasser og krukker. Vi har samlet nogle typiske fejl, man som nybegynder oftest kan begå, hvis man begiver sig ud i at plante blomster i altankasser.

Sådan retter du op på dine begynderfejl i altankassen

Gør dig realistiske forventninger fra start
Mange kan have store blomsterdrømme og ambitioner, når det kommer til udsmykning af altankasserne, men vi bliver samtidig mødt af travlhed på jobbet og i hverdagen, der kan få blomsterpasningen til at dø lidt ud. Sørg derfor for at finde nogle blomster og planter, der langt hen af vejen formår at passe sig selv og som ikke kræver ofte pasning, vanding og gødning.

Anskaf dig altankasser, der er velegnede
Køb altankasser, der passer til dine blomster og planter og sørg for, at størrelsen passer i forhold til, hvor meget du selv vurderer, at du får dem passet. Jo mindre altankasser du køber, jo oftere skal du også vande dine blomster. Sørg også for at købe kasser med hul i bunden, så vandet kan løbe fra. Alternativt kan du selv lave hullerne med en hobbykniv eller en boremaskine. Når du skal putte jord i kasserne, kan du lægge sten, ler kugler eller et kaffefilter i bunden.

Få vejledning hos blomsterhandleren
Alt efter din altans størrelse og mulighed for sol og læ, bør du rådgive dig ved dit plantecenter, når du køber blomster og planter. Nogle planter har nemlig brug for meget sol, hvor andre bør stå mere i læ. Tag højde for din altans retning af sollys og soltimer.

Gå ikke på kompromis med kvaliteten
Når du skal vælge pottemuld, bør du ikke gå på kompromis med prisen. Vil du have smukke, blomstrende planter, bør du gå efter noget jord, der kan give den bedste grobund for dine blomsters trivsel.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *