Husk lige højtaleren
Vi har efterhånden alle sammen udskiftet alle vores cd’er med en online musikstreamingtjeneste. Al vores musik ligger nu tilgængelig på vores telefoner, så vi bare kan smide et par høretelefoner i ørerne, når vi er på farten og ønsker at høre musik. Men hvad så når vi har inviteret gæster over til hygge på terrassen, og ønsker at smide lidt hyggemusik på? Hiver vi telefonen frem og lægger midt på bordet? Det kan godt være, at lyden i vores telefoner er blevet markant bedre, end den har været, men stadig ikke til en grad, der gør det til en fornøjelse at høre på en hel aften, så hvad gør du så?
Bærbar højtaler på farten
Med en bærbar højttaler kan du have din musik med dig på din telefon, og afspille dine yndlingsnumre på en højtaler med en ordentlig lyd uanset hvor du er. Højtaleren kan du have med i din taske eller lomme, og den tilsluttes kun med et par tryk på din telefon. Så sidder du på terrassen med gode venner, er det bare om at slutte din telefon til højtaleren, og vupti, så er der hyggelig musik til maden!
Fordelen ved disse højtalere er, at de er transportable, så når ungerne enten har venner på besøg og vil høre musik på værelset, eller de leger cirkus i den anden ende af haven og har brug for musik, så kan det lade sig gøre, også uden at du bliver uvenner med naboen, da der selvfølgelig også er en begrænsning på, hvor højt den kan spille grundet sin størrelse.
Højtaleren er også ideel at medbringe i sommerhuset eller campingvognen, eller når du ligger i sengen med din computer og ser en film eller serie – den kan nemlig også tilsluttes din computer. Kort sagt kan den medbringes og bruges overalt!
Prisen tillader også, at hvert barn i familien (og også de voksne!) kan få deres egen bærbare højtaler, så der ikke behøver at blive slåskamp om, hvis tur det er til at bruge højtaleren. Højtaleren har en indbygget forstærker, og da den er trådløs, har den også et indbygget batteri, som er genopladeligt. Du kan tilslutte din smartphone eller tablet enten med et minijackstick, eller via bluetooth eller cromecast, når du vil afspille musik.