Idéer til mere plads i din bolig

Mangler du plads i din bolig? Så læs med her, og få inspiration til hvad du kan gøre for at få flere kvadratmeter og ikke mindst få mere ud af de kvadratmeter, som du har. Især for mennesker som bor i lejlighed, kan pladsmangel være en seriøs udfordring, men også mennesker som bor i et større hus, og som tilsyneladende har mange kvadratmeter at gøre med, kan have problemer med at få pladsen til at slå til.

opførelse af altaner

Tænk multifunktionalitet ind i boligen

Når pladsen er sparsom, skal den bruges godt! Hvis du gør det til en vane at tænke multifunktionalitet ind i alting, så kan du nøjes med færre ting, færre møbler og dermed i sidste ende færre beslaglagte kvadratmeter. Eksempelvis kan du tænke opbevaring ind i dine møbler:
I et par gulvpuder kan du have noget af det tøj, som du ikke nænner at skille dig af med, selvom du måske burde. Gulvpuderne kan så bruges som små reservemøbler, lige til at trække frem når du har mange gæster, som alle skal sidde omkring sofabordet.
Du kan også vælge små gulvbænke frem for gulvpuder. De har samme funktionalitet men giver mulighed for, at du også kan opbevare ting, som ikke må blive klemt, når nogen sætter sig. En større og højere gulvbænk kan også gøre det ud for et par spisebordsstole, hvis den placeres op ad en væg. En sådan type gulvbænk vil selvsagt have et endnu større hulrum under sig og er derfor yderst oplagt til opbevaring.
Hvis du har en seng med fri plads under, så kan du købe bedrollers, som er en slags lave skuffer med hjul. Disse kan let rulles ud og ind under sengen, og de er derfor oplagte til opbevaring. Hvis du eksempelvis har en dobbeltseng, som er 1,8 meter bred og 2 meter lang, så giver dette dig intet mindre end 3,6 kvadratmeter ekstra at gøre godt med på gulvet. Bedrollers er oplagte til sengetøj, gamle magasiner og andet, som ikke fylder for meget i højden. Bedrollers kan også anvendes andre steder; eksempelvis under sofaen.

Udnyt kælderen eller udbyg med en altan

Er din kælder fugtig og gusten? Så er der stor sandsynlighed for, at du ikke får den brugt så meget, som du ellers kunne. En mindre renovering kan måske gøre din kælder bedre egnet til opbevaring af nogle af de ting, som lige nu står og optager plads i dine opholdsrum. En større renovering kan måske ligefrem gøre kælderen beboelig eller i det mindste egnet til hobbyrum eller som værksted.
En anden mulighed er simpelthen at øge antallet af kvadratmeter i boligen. Det kan eksempelvis lade sig gøre ved at opføre en altan eller en anden form for tilbygning til boligen. Sådan et projekt kræver selvfølgelig en investering, men ofte kan det betale sig. For det første fordi du får flere kvadratmeter at gøre med og for det andet fordi boligens værdi vil kunne forøges. Skulle du en dag ønske at sælge bolig, kan projektet derfor muligvis tjene sig selv hjem igen – eller mere til – hvis du vælger en god løsning. Har du en fri gavl på din bolig, er det bestemt værd at undersøge, om det er muligt at bygge en altan. Du kan indhente tilbud og få råd og vejledning omkring dette hos HB Trapper A/S, som er eksperter i opførelse af altaner.

Udnyt væggene i højden

Jo mere du udnytter højden, jo bedre kan du udnytte dine kvadratmeter! Det kan du gøre med eksempelvis skabe, reoler og hylder, som placeres i højden.
Eksempelvis kan du dække en hel væg med et skabsparti med skydelåger. Dét lyder måske voldsomt, men faktisk kan du spare meget gulvplads på denne måde. For selvom et skab eksempelvis optager 80 cm i dybden og 300 cm i bredden, svarende til 2,4 kvadratmeter ”tabt” gulvplads, så er der jo tale om 2,4 kvadratmeter hele vejen op til loftet. Dét betyder, at du kan have adskillige niveauer af hylder, som alle er omkring 2,4 kvadratmeter. På den måde tjener den tabte gulvplads sig rigeligt hjem i højden, hvilket så giver mulighed for at frigøre gulvplads andre steder.
Hvis du gerne helt vil undgå at inddrage gulvplads, så kan du også nøjes med at placere dybe skabe og hylder oppe i højden (hvis du har højt nok til loftet). Så undgår du at inddrage kvadratmeter, der hvor du opholder dig.
På små børne- og gæsteværelser kan du også udnytte højden med en køjeseng, som giver mulighed for at flere mennesker kan sove ”på de samme kvadratmeter”. På børneværelset kan du endvidere vælge en køjesengsløsning, som kombinerer en seng i højden med en funktionalitet i bunden – det kunne eksempelvis være et lille kontorområde med hylder og skrivebord til computerspil og lektier.

Smid ud og ryd op

Sidst men ikke mindst. Ryd op og skil dig af med det som du ikke bruger. Det er muligt, at du skal være mere ”hård” ved dig selv, end du plejer, hvis du virkelig mangler plads. Tænk over om du virkelig har brug for de ting, som optager din sparsomme plads. Kan det bruges af andre, så send det til genbrug eller sælg det. Hvis ikke, så smid det væk. Spørg eksempelvis dig selv:
• Hvor mange stykker tøj har jeg egentlig liggende, som jeg reelt ikke har brugt i over et år?
• Hvad har jeg stående på loftet, som jeg sandsynligvis aldrig vil komme til at bruge igen?
• Hvilke ting står fremme men bruges så sjældent, at det lige så godt kunne stå på loftet?

Held og lykke med at finde mere plads i din bolig!

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: