Gør klar til hund

En hund er ikke bare erhvervelsen af et kæledyr, men en udvidelse af familien – og derfor kræver det også utrolig meget forberedelse. Du kan læse med her, hvis du skal have ny hund, og du endnu ikke har besluttet dig for, hvilken én, det skal være. Det tager kun et kort øjeblik at læse med, men vil gavne alle parter!

Tilføje til huset eller skifte det ud?

En hund kræver visse ting i hjemmet, og derfor skal du overveje, om der er noget, der skal tilføjes eller skiftes, eller om du helt skal have nyt hus. Det kan virke ekstremt at flytte for en hund, men de to ting kan ofte hænge sammen. Hvis du har fået nyt job eller alligevel skal flytte, begynder mange at overveje, om de skal have en hund.

Ting, du bør have i dit hus, når du får hund, er en eventuel hundelem til en indhegnet have, børnesikring på fx trapper og skuffer, og låger, der begrænser hundens rækkevidde til værelser, den ikke må være i. Og så selvfølgelig de åbenlyse ting som hundekurv og mad- og vandskål!

Forbered dig på en hund, som du ville forberede dig på et barn.

Chow chow eller golden retriever – ikke alle hunde passer til alle familier

Uanset om du overvejer en chow chow eller en labrador, er du nødt til at undersøge de forskellige hunderacer, og hvilke familier, de egner sig til. En chow chow kan for eksempel være meget stædig, reserveret og semiaggressiv overfor andre hunde, men den er familieegnet og god med børn.

Men ikke alle hunde er lige så nemme som en chow chow. Hvis du for eksempel har små børn, skal du ikke overveje en border collie, og er du ikke frisk på tonsvis af motion hver eneste dag, er en husky, ikke valget for dig.

Vælg klogt, ellers skader du både dig selv og hunden på den ene eller anden måde. En familie kan sagtens være dig og din hund og ikke andre, men du skal stadig finde én, der passer ind i dit liv, hvis du ikke er klar på at lægge dit liv om.

Hvis du har børn, så sørg for, at de er med til at træne hunden, så de kan lære at styre den. Bor du alene, skal du huske at socialisere hunden med andre, så den ikke udvikler angst eller andre problemer med mennesker.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *