Sådan vælger du tørretumbleren til dit behov

Er du i gang med at renovere hus og skal vælge en tørretumbler, eller ønsker du blot at udskifte din gamle tørretumbler til en nyere, smartere og mere energivenlig model?

Valget af tørretumbler kræver en lidt baggrundsviden, hvis du ønsker den rette tørretumbler til lige netop dit behov. Så hvilke overvejelser bør du gøre op med dig selv, inden du køber en tørretumbler?

Indholdsfortegnelse

Tørretumblertype

Der er selvfølgelig en vis forskel på valget af mærke og model på tørretumblerne, men der er også stor forskel på, hvilken type tørretumbler du vælger at købe.

Der findes to hovedtyper af tørretumblere – aftrækstørretumblere og kondenstørretumblere. Herudover kan du også få tørreskabe.

Aftrækstørretumbleren kræver, at du har et aftræk ud i det fri, for at den kan komme af med varmen og den fugtige luft, der genereres, når du tørrer tøj i tørretumbleren. Denne kan være nem at implementere, hvis du skal udskifte en tidligere aftrækstørretumbler, men hvis dette ikke er tilfældet, så skal du sørge for at du har mulighed for at banke et hul i væggen, der hvor tørretumbleren skal placeres.

Kondenstørretumbleren er den mest almindelige tørretumbler i dag og den er nemmere at installere og placere end aftrækstørretumbleren. Den kræver ingen huller i væggen til udluftning, men samler i stedet fugten i en beholder, som du så jævnligt skal tømme efter brug. Det er dog en mulighed at tilslutte beholderen til et afløb – på denne måde tømmes fugten automatisk fra beholderen. Det er dog vigtigt at du husker at lufte ud i det rum, hvor kondenstørretumbleren er placeret, da den afgiver varme omkring sig.

Kapacitet

Kapaciteten af tørretumbleren afgøres i kilo. Udvalget af tørretumblere varierer mellem en kapacitet på 6 og 11 kilo. Du bør derfor gøre op med dig selv, hvor meget tøj du ønsker at tørre ad gangen for at få den rette tørretumbler for dig.

Funktioner

I dag kan du få tørretumblere med forskellige funktioner. Du kan eksempelvis få tørretumblere, der tørrer dit tøj hurtigere end andre, og du kan få tørretumblere, der minimerer risikoen for overophedning og ødelægning af tøjet. Det afhænger af mærke og model, så afgør med dig selv, om disse funktioner vægter højt i dine beslutningsovervejelser.

Energiklasse

Ved valg af tørretumbler bør du overveje at købe en tørretumbler med en god energimærkning. Disse er typisk dyrere i indkøb, men der er altså penge at spare på de kommende regninger.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *